LydDoping - Dansk Sportsmedicin

Korsbåndsskader er blandt de mest frygtede idrætsskader, der typisk forbindes med kirurgi, langvarig genoptræning - og stor risiko for re-ruptur.
Nyere forskning tyder på, at årsagen til korsbåndsskaden ikke kun involverer knæet, men også centralnervesystemet.
Dagens gæster er derfor medicinstuderende Michelle Rasmussen og professor i neurologi, Carl-Johan Boraxbekk, der fortæller om hjernens betydning for korsbåndsskader, ud fra både et forebyggende og rehabiliteringsperspektiv.
Velkommen til Lyddoping.
Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin:

Vi hører ofte, at høj vægt øger risikoen for sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men måske er det ikke kiloene, der er det afgørende – men i højere grad, hvor meget vi bevæger os?
Vores eksperter i dag er Rasmus Nørgaard Larsen og Anne-Mette Dissing, som står bag artiklen ‘Når træning tæller mere end tallet på vægten’.
De nuancerer diskussionen om høj vægt ved at inddrage sammenhænge mellem inflammation, fedtfordeling og aktivitetsniveau samt ved at pege på nye og uventede konsekvenser af stigmatisering af personer med høj vægt.
- måske er det sundere at fokusere på konditionen frem for tallet på vægten?
Vi vejer forskningen og ser, hvilken retning sundhedsvægten tipper.
Velkommen til Lyddoping.

// Dagens vært er læge og ph.d. Eva Rudjord

Korsbåndsskader er hyppige blandt håndbold- og fodboldspillere. Konsekvenserne er alvorlige både på kort sigt, med en skadesperiode på omkring ét år, og på lang sigt, hvor risikoen for knæartrose øges betydeligt.
Langt de fleste korsbåndsskader kan forebygges gennem enkle, faste øvelser. Alligevel har kun få danske sportsklubber skadesforebyggende træning som en fast del af programmet.
I denne episode taler vi med Kristine Sørensen og Christian Odgaard, der har undersøgt, hvordan man kan implementere forebyggende tiltag i en dansk, foreningsdrevet ungdomsfodboldklub. De giver deres bud på, hvilke strukturelle ændringer der skal til for at sikre, at øvelserne fastholdes som en integreret del af træningen.
Vi følger op med Region Nordjyllands regionspolitikere for at drøfte, hvad man politisk kan gøre for at mindske risikoen for skader.Har du et spørgsmål, forslag eller en kommentar? Skriv i podcasttråden eller send en mail til ⁠redaktion@dansksportsmedicin.dk⁠.
Uanset om du er træner, læge, fysioterapeut, politiker, forælder eller fodboldspiller, giver episoden indsigt i en vigtig udfordring i dansk foreningsidræt.

Dagens gæst Liv Brøndum fortæller om myter og anbefalinger for fysisk aktivitet og træning i eftergraviditetsforløbet.
Læs artiklen i Dansk Sportsmedicin, hvor Liv kort opsummerer nogle af hovedpointerne fra sit kandidatspeciale:
https://dansksportsmedicin.dk/anbefalinger-for-fysisk-aktivitet-efter-foedslen-hvad-ved-vi-og-hvad-er-nyt/

Det er (livs)afgørende at have styr på blodsukkeret, når man træner og konkurrerer - og i særdeleshed, hvis man har Type 1 Diabetes!

I denne episode er Rakel Fuglsang Johansen, læge, PhD og forsker ved Klinik for Atleter v. Steno Diabetes Aarhus, gæst i Lyddoping til en snak, hvordan atleter med type 1 diabetes optimalt løser udfordringer med optimering af sukker- og insulinindtag ifb. træning - og ikke mindst, hvad atleter uden diabetes kan lære herfra!
Herudover er Jacob Rudjord Therkildsen, PhD i fysiologi, læge og mangeårigt selvtestet case study, både vores gæstevært og -ekspert i dag for at stille spørgsmålene, som mange tænker over på løbsdagen eller til træningsintervallerne på (et kommende?…) stadion.

Link til artikel i Dansk Sportsmedicin:Kan forskning i type 1-diabetes lære os noget om træning og konkurrence hos raske personer? – Dansk Sportsmedicin
Indhold
00:00 Introduktion
04:54 Klinik for Atleter med Type 1 diabetes
10:37 Type 1 diabetes - udfordringer og effekt af træning
18:35 Fysiologisk blodsukkerrespons ved fysisk aktivitet
22:42 Elevator-pitch
24:23: Anbefalinger for sukker- og insulinindtag ved træning med T1D
28:22 Overraskende blodsukkerrespons ved langdistanceløb hos raske løbere
31:38: Glykæmisk index
34:52 Galaktosestudie - er mælkesukker det nye sort?
38:25 Morgen vs. eftermiddagstræning: Performance og blodsukkerniveau ved fastetræning
46:43 Konkurrence vs. Træning: Forskel i blodsukkerresponse
52:27 Hvorfor "går man kold" på opvarmningsjoggen - når man ikke har diabetes?
54:55 Kan man efterligne insulins anabole effekter (uden doping)?
Hvad er det bedste recovery-meal?
58:30 Afrunding: T1D som forskningsmodel, take-home messages

Resumé:
Det kan være svært at dyrke sport, når man har type 1-diabetes og dermed ikke selv kan producere insulin. Når man tager insulin som en del af sin behandling for type 1-diabetes, kan der ske store udsving i blodsukkeret under træning, og det kan være udfordrende at få den injicerede insulinmængde til at passe med træningen. I 2019 åbnede Klinik for Atleter med Diabetes ET (KADET) på Steno Diabetes Center Aarhus. Arbejdet i klinikken har affødt flere forskningsprojekter, der sigter mod at forstå og finde nye løsninger på de udfordringer, som personer med type 1-diabetes oplever under træning. I denne artikel beskrives, hvordan klinikken fungerer som en platform for idégenerering til forskningsprojekter, og hvordan arbejdet med træning og ernæring i relation til type 1-diabetes muligvis også kan bidrage med viden om optimalt blodsukker og sportsernæring for raske sportsudøvere.