PodcastyNaukaBrainstorm

Brainstorm

Videnskab.dk
Brainstorm
Najnowszy odcinek

255 odcinków

  • Brainstorm

    Sorgbotterne kommer: Kan kunstig intelligens lindre eller forværre din sorg?

    12.03.2026 | 25 min.
    Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.
    I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.
    Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?
    Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.
    Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?

    Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. 
    En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
    Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. 
    _

    Medvirkende

    Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
    Redaktion
    Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
    Studier, vi nævner i afsnittet
    Lille studie, der undersøger effekten af sorgbotter
    Andre kilder

    Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her)

    Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature

    OpenAI’s nyhed om reklamer i ChatGPT

    Det her kan du også tjekke ud

    Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013

    Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt

    Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter

    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
  • Brainstorm

    Borderline: Hvad vil det sige at have en forstyrret personlighed?

    06.03.2026 | 35 min.
    Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser.
    I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline.
    Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og samtidig forsøge at holde en facade udadtil.
    Sammen med klinisk professor i psykologi Bo Bach dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at have borderline, hvorfor diagnosen i dag bliver kritiseret af forskere - og hvordan man i stigende grad ser på personlighedsforstyrrelser som et spektrum, hvor det handler mere om sværhedsgrad end om bestemte labels.

    Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer episoden over.
    Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Du skal altid ringe 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

    Medvirkende

    Bo Bach, klinisk professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og i psykiatrien i Region Sjælland

    Sarah, diagnosticeret med borderline i 2017. Sarah er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.   

    Redaktion
    Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
    Relevante studier og undersøgelser

    Norsk studie om antallet af mænd og kvinder med borderline

    Review om køn og borderline

    Svensk studie af mænd i fængsel

    Marsha M. Linehans biosociale teori 

    EN AF OS Befolkningsundersøgelse 2017 

    Undersøgelse fra Psykiatrifonden fra 2025 om diskrimination

    Vive-undersøgelse fra 2010 om stigma og psykiske lidelser

    Studie om borderline og stigma fra 2024

    Studie, der kritiserer borderline-diagnosen

    Artikel om borderline og ICD-11

    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
  • Brainstorm

    3 nyheder fra neurofronten forskerne slet ikke kan vente på

    26.02.2026 | 12 min.
    Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. 
    Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? 
    Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet?
    I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. 
    Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? 
    Lyt med og hør forskernes bud. 
    _

    Medvirkende

    Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet

    Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri

    Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

    Redaktion
    Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
  • Brainstorm

    Øhh, hvad var det nu, jeg skulle her? Derfor glemmer du, hvad du gik ud i køkkenet efter

    19.02.2026 | 20 min.
    Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for?
    Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? 
    Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting. 
    Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet?
    Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb. 
    Medvirkende

    Søren Kyllingsbæk, professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet og en af lederne i forskningscentret Cognition, Intention and Action (CoInAct), hvor de blandt andet undersøger de psykologiske mekanismer bag vores handlinger 
    Redaktion
    Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
    Studier, vi nævner i afsnittet

    Eksperimentet med de studerende, der skulle huske at lave en opgave henover juleferien

    Studie, der peger på, at døråbningseffekten ofte sker, når vores hjerner er travlt beskæftigede

    Peter Gollwitzers artikel om implementation intentions

    Studie om implementation intentions og 
    vælgeradfærd

    at følge en sund diæt

    at styre sin frygt for edderkopper 

    Søren Kyllingbæks studier af hestevæddeløbet mellem vores intentioner kan du læse her og her.

    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
  • Brainstorm

    Din personlighed kan afsløre dine sexfantasier

    12.02.2026 | 26 min.
    Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over.
    Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda?
    I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op: 
    Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier.
    Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor.
    Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier.
    Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem.
    Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’.
    _
    Medvirkende

    Justin Lehmiller, seniorforsker i socialpsykologi, The Kinsey Institute, Indiana University
    Redaktion
    Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
    Studier, vi nævner i afsnittet

    Justin Lehmillers bog 'Tell me what you want'. Her kan du læse om hans spørgeskema-undersøgelser om udbredelsen af sexfantasier og koblingen mellem sexfantasier og personlighedstræk

    Justin Lehmillers studie fra corona-nedlukningen

    Andre studier, der har inspireret os

    Videnskabelig gennemgang af forskning i sexfantasier, hvor Justin Lehmiller er førsteforfatter. Her kommer forskerne frem til, at de færreste sexfantasier lader til at være sjældne og undersøger hvorfor.

    Studie, der undersøger, hvilke sexfantasier der er sjældne. 

    Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Więcej Nauka podcastów

O Brainstorm

Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner. Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.  I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet. Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt. Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab. Har du ris eller ros, så skriv gerne til [email protected] Venlig hilsen Nana og Anne Sophie 949394 
Strona internetowa podcastu

Słuchaj Brainstorm, Nauka To Lubię i wielu innych podcastów z całego świata dzięki aplikacji radio.pl

Uzyskaj bezpłatną aplikację radio.pl

  • Stacje i podcasty do zakładek
  • Strumieniuj przez Wi-Fi lub Bluetooth
  • Obsługuje Carplay & Android Auto
  • Jeszcze więcej funkcjonalności

Brainstorm: Podcasty w grupie

Media spoecznościowe
v8.7.2 | © 2007-2026 radio.de GmbH
Generated: 3/14/2026 - 2:14:09 AM