Hitlers Æselører

Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafhængige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forhåbninger, de mon havde til krigens gang. Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigsårene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overhørte i sporvogne, på gadehjørner og i personlige samtaler. En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, så den ikke fremstod fuldstændig utroværdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med. I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen ”Det Tredje Riges øjne og øren” beskriver rapporternes særdeles interessante og i blandt overraskende indhold.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942. De danske frivillige kom både før, men også siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat på Østfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig. Tjenesten i SS indebar også, at de frivillige stod til rådighed for medvirken til partisanbekæmpelse på Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre. Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt støttede de danske soldater på østfronten. 1500 tysksindede danskere i Sønderjylland meldte sig også frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at gøre tjeneste i den tyske værnemagts enheder. I en ny bog ”Nazismens Danske Soldater” fortæller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye kilder og ny igen forskning igen historien om de danske SS-frivillige. En bog, der bygger på deres tidligere roste værk ”Under Hagekors og Dannebrog” fra 1998. I udsendelsen medvirker Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mindst 40 danskere deltog på forskellig vis i folkemordet på jøderne og i massedrabene på andre civile, som fulgte i kølvandet på Nazitysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941. Det fremgår af bogen ”Hitlers dødsgrupper 2 – De Danske Bødler”, der er skrevet af historiker Simon Schultz van Engeland. Han har dykket ned i personalemapper hos SS for at finde ud, hvem danskerne var, og hvilke krigsforbrydelser, som de konkret medvirkede i. Typisk var der tale om overbeviste nazister, der tidligt meldte sig frivilligt til Waffen-SS. Fordi de var for gamle til fronttjeneste, kom de så i stedet til det tyske ordenspoliti, ORPO, hvor de blandt andet blev brugt til at nedskyde ubevæbnede civile både mænd, kvinder og børn. De deltog også i den brutale krig mod partisaner i Hviderusland og i Kroatien, hvor flere af dem dog også selv blev dræbt. I programmet medvirker Simon Schultz van Engeland.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bringer man ofrene for nazismens forbrydelser under 2. verdenskrig i blivende erindring? En tysk kunstner fik for 30 år siden den enkle, men geniale idé at sætte såkaldte ”snublesten” ud for ofrenes bopæle, så de ikke undgår forbipasserendes opmærksomhed. Idéen har siden bredt sig til 31 lande, hvor der nu er sat over 116.000 snublesten, herunder også til Danmark, hvor der snart er sat 200 sten i byer over hele landet. I podcasten medvirker forfatteren Henriette Harris. der selv er frivillig i det danske snublestens-projekt. I en ny bog ”De var os” fortæller hun om manden bag, Gunther Demnig, og om hvordan han fik idéen. Vi hører også om nogle af de danske ofre, der er sat snublesten for. Mange var jøder, men ikke udelukkende, da der også sat sten for danske modstandsfolk. Men hvad er egentlig betingelserne for at sætte snublesten? Sætter man dem kun for ofre, der omkom eller kan de overlevende også få en sten? Hvem finansierer snublestenene, og hvordan kan det være, at projektet enkelte steder også har mødt modstand? Vi kommer også rundt om jødernes skæbne i Norge, der blev meget hård og om jøderne i Berlin, der engang talte 160.000 personer. Endelig skal vi høre om, hvordan fascistlederen Mussolini behandlede de italienske jøder frem mod krigen, og hvad der siden blev deres tragiske skæbne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

I den sidste del af Besættelsen blev 101 danskere henrettet af den tyske besættelsesmagt ved skydning i Ryvangen. Det var et område, der hidtil havde været øvelsesområde for Ingeniørtropperne ved Svanemøllens Kaserne. De henrettede blev sammen med andre faldne modstandsfolk begravet i stilhed nær henrettelsesstedet, men uden at de pårørende blev orienteret. Kort efter Befrielsen blev ligene fundet, gravet op og identificeret. Politikerne besluttede hurtigt at indrette en mindelund for de henrettede og de på anden vis faldne modstandsfolk. Mindelunden betragtes siden genbegravelsen den 29. august 1945 af modstandsfolkene som national helligdom. I en ny bog ”De Dødes Marker” fortæller de to forfattere, Anna Wagn og Kasper Them Larsen, der til daglig begge formidler beretninger fra og om Mindelunden, historien om unge to mænd, der begge endte deres liv foran en henrettelsespeloton i foråret 1945. Den ene hviler der fortsat, mens den anden efter at have hvilet i fem år i Det Store Gravfelt blev gravet op og genbegravet et andet sted. Begge forfattere medvirker i dette afsnit, hvor de også beretter historien om Mindelundens tilblivelse, og hvordan stedet i dag bliver brugt til at holde fortællingerne om modstandskampen og dets ofre i live for nye opvoksende generationer.See omnystudio.com/listener for privacy information.