Danske Hjerter

Der står en 60 årig mand på en skråning mellem Kildedal Station og Veksø Station.
 
Det er den 27. december 2024.
 
Juleaften - for tre dage siden - fik han at vide, at han skulle være farfar for anden gang, og han blev glad, da han modtog sms-beskeden fra sin søn. 
 
Men han har i et par måneder kæmpet med at se meningen med tilværelsen, og han har også uden succes rakt ud efter hjælp.
*
Lillejuleaften fik hans søn Nicolaj ham overtalt til at tage på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Ballerup, men de ville ikke lade ham indlægge, selv om han igen og igen fortalte, hvor deprimeret han var.
Og da den psykolog, som han skulle have set denne fredag morgen, i aftes pludselig sendte en mail og aflyste deres møde, mistede han håbet - og grebet om livet.
*
I morges ringede han grædende til Nicolaj, men han lovede ikke at gøre noget dumt.
 
Og klokken 11.32 sendte han en sms til sin søn, hvor han skrev ‘Jeg elsker dig’ - efterfulgt af rødt hjerte.
 
Bagefter lagde han telefonen i bagagerummet sammen med sit ur og et brev.
Uden på kuverten skrev han med sin smukke, sirlige håndskrift ‘Farvel’.
*
 
Og nu står Flemming her.
 
Det er fredag middag den 27. december 2024.
 
Og nu kommer toget.
*
Der sidder nogle børn og maler og tegner med tuscher i alle regnbuens farver på en hvid kiste i en kirke i Ballerup.
 
De skriver 'DU ER SØD, FARFAR' og tegner kulørte hjerter og kruseduller, og der står også ‘Når et lys slukkes, tændes der et nyt’  - og på kisten har Nicolajs lillesøster Julie skrevet Flemmings egne visdomsord:
 
'Tro på at du har viljestyrke til at gøre det. Brug viljestyrken til at bevare troen ...'
*
Det er skrevet med orange.
 
Flemmings yndlingsfarve.
 
Og oven på kisten sidder der også ved siden af de orange blomster en orange plysbamse.
 
 *
 
Nu er der snart gået to år, siden Flemming gik op til jernbaneskinnerne, hvor han valgte den samme ultimative løsning, som 600 andre danskere gør hvert eneste år. 

Altså næsten to om dagen.
 
Det er omtrent tre gange så mange, som der hvert år dør i trafikken.
 
Især ældre mænd er udsatte.
 
Som Nicolajs far, som blev 60 - og i øvrigt også min egen far, som hængte sig, da han var 63.
 
Man skønner desuden, at der er omkring 10.000 selvmordsforsøg hvert år i Danmark.
*
I denne episode kan du høre min samtale med Flemmings 37-årige søn Nicolaj Ørsted Larsen.
 
Forude venter Nicolajs anden jul uden sin far - men livet skal gå videre for både ham, hans egen lille familie og to mindre søstre, og når lyset atter vender tilbage til foråret, kan de alle besøge dét sted, hvor Flemming sagde farvel til livet, som ellers skulle til at nydes med pension, børn børnebørn og interesser.
 
Og lige nøjagtig dér, hvor Flemming han sprang, vil de smukkeste påskelinjer, som Nicolaj og hans familie har plantet ved siden af sporet, blomstre.
*
Hvis DU er i krise eller har tanker om selvmord, så kontaktet Livslinien på telefon 70 201 201 alle årets dage mellem klokken 11 om formiddagen og klokken 05 om morgenen.
 
 *
Du kan støtte Danske Hjerter på min MobilePay på 21.22.23.64.
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Stjernefart'/Shu-Bi-Dua (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Man on the Sea'/Sebastian Winskog
(Epidemic Sound Music License)

Hun kom til verden som alle andre, hun fik et navn, og hun havde en familie.
Men glæden varede ikke længe, for Jasmins halvsøster havde en voldelig far. 
Han slog både hende og Jasmin, han tævede hendes mor, og han truede konstant begge hendes forældre, som i øvrigt var misbrugere.
Da kommunen fandt ud af, hvad der skete, blev blev både hun og hendes storesøster tvangsfjernet og anbragt på et børnehjem.
Jasmin var bare ni måneder gammel. 
*
Da hun var halvandet år gammel, fandt man en plejefamilie til hende.
Der blev fejret jul, påske, fødselsdage, nytår, fastelavn og Halloween, og det var den lykkeligste tid i hendes barneliv. Hun begyndte også at kalde sine plejeforældre for mor og far, og hver anden eller tredje uge fik hun også lov til at se sine biologiske forældre. 
*
Men lige pludselig gik der længere og længere tid mellem, at hun fik lov til at se sin biologiske far. 
Hun husker, at hun hver gang spurgte sin mor, hvor han var, og hun svarede, at han var syg. 
Jasmin var to år gammel, så hun tænkte ikke så meget over det. Og efter at have set ham endnu et par gange, vænnede hun sig bare til, at han ikke var der. 
*
Jasmin havde imidlertid et godt liv, indtil hun var fem eller seks år – men en dag fortalte hendes plejeforældre hende, at de skulle skilles.
Og da hun var syv, startede hendes psykose.
Hun begyndte at høre stemmer i sit hoved.
Og da hun begyndte i skolen, var hun allerede fra den første dag hende den mærkelige.
 
*
Den 5. januar 2013 var en stille og rolig dag. Vintersolen tittede frem, og niårige Jasmin havde fået lov til at blive hjemme fra skole, fordi hun var syg. 
Hun gik nu i 3. klasse.
 
Hun savnede sin biologiske mor, som havde lovet at ringe - men hun ringede ikke, og hun besvarede heller ikke Jasmins opkald.
 
Dén aften sad hendes plejeforældre og holdt hende i hånden, da de fortalte Jasmin, at hendes mor var død.
 
Jasmins mor blev kun 33 år.
 
Flere af dem havde hun siddet i fængsel.
 
*
Da Jasmin var fyldt 11 år, begyndte skænderierne mellem hende  og hendes plejemor.
Jasmin gad ikke lave lektier, hun var sur og kastede med ting, og hun gad ikke komme til timerne i skolen, fordi hun blev slået og mobbet med, at hendes mor var død.
Så kom volden og truslerne derhjemme. 
Til sidst var hun presset helt ud i tovene. Hun følte sig alene og hadet. 
Der var dér, hun begyndte at gøre skade på sig selv og fik selvmordstanker. 
 
Og en dag stak hun af.
*
I denne episode kan du høre min samtale med den nu 22-årige punker Jasmin Grymer om at overleve.
 
Om at VILLE overleve.
 
For selv om Jasmin har forsøgt at begå selvmord tre gange og har haft en kæreste, som forsøgte at kvæle hende - og selv om hun er blevet slået, truet, ydmyget og råbt af, og selv om hun i dag er diagnostiseret med ADHD og psykose og kæmper med menneskeangst, og hun har mange dage i dyb ensomhed, hvor hun er alene med sin kat, og selv om hun stort set ikke ser sin familie - ja, så tror Jasmin på fremtiden.
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'This Is Me'/Kaela Settle (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Winter's Lullaby'/Martin Landh
(Epidemic Sound Music License)

I denne episode kan du høre anden og sidste del af min samtale med 46-årige Ditte Rytoft.
Ditte har mistet hele sin familie - sin far, sin mor og sine to brødre Claus og Jesper.
 
*
Af hjertet tak til alle jer, som hjælper med at sørge for, at denne podcast kan udkomme uge efter uge.
 
For uden jeres hjælp, ingen DANSKE HJERTER.
 
Så tak for støtten og opbakningen til Danmarks ærligste og stærkeste podcast.
Den betyder alt.
*
 
Dette er episode 214, så der ligger næsten altså omkring 300 timers gratis unikke og hudløst ærlige samtaler at gå om bord i - ganske gratis. 

Danske Hjerter er hverken gemt bag betalingsmure eller har sponsorer, og jeg bruger stadig al min fritid og en stor del af min lille folkepension på dette con amore-kærlighedsprojekt, så det kan kun fortsætte, hvis hvis gør det sammen, og jeg stadig får crowdfunding-støtte til mine mange udgifter til udgivelsen af denne podcast.
 
Til blandt andet teknik, hosting, musikrettigheder og transport.
*
Skal mit con amore-kærlighedsprojekt kunne fortsætte, er det således vigtigt, at vi fortsætter med at gøre det her sammen. 
Det vil derfor betyde utroligt meget, hvis DU vil støtte DANSKE HJERTER med et bidrag - stort som lille - på min MobilePay på nummeret
 
21.22.23.64
Af hjertet tak - din støtte betyder alt.
 
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Pianomand'/Kim Larsen (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Meeting across the River'/Staffan Carlen
(Epidemic Sound Music License)

Vi har alle oplevet tab.
 
Prøvet af miste dem, som vi elskede.
 
Jeg har også. 
Min far begik selvmord i 1980, da jeg var 23, min mor døde mæt af dage i 2008, 91 år gammel - og jeg mistede min dejlige søster til kræften mildt under coronaen.
*
Derfor kan både du og jeg spejle os i den samtale, som du kan høre første del af i denne episode.
 
Den er med Ditte Rytoft, som i en alder af 46 år står alene tilbage efter at have mistet hele sin familie.
*
 
Hendes mor døde, da Ditte var bare 14 måneder gammel, da hun var knap to år gammel faldt hendes morfar død om, da han blev stukket af en hveps, mens de to gik en tur sammen, dagen før sin 25 års fødselsdag mistede Ditte sin bror Claus, og da hun i 2009 var gravid med sin anden datter døde hendes far pludselig - og for bare to år siden døde hendes anden bror Jesper.
 
Alle fem dødsfald har ramt Ditte Rytoft som en hammer, fortæller hun - men hun står op endnu.
 
‘Jeg ved, de er der’, fortæller hun. 

‘Jeg mærker dem.  Alle sammen. Og de sender mig små hilsner - og jeg elsker det …!’
*
 
I denne og næste episode af DANSKE HJERTER fortæller Ditte om sine fem store tab.
 
Om hvad der skete.
 
Om hvordan hun har overvundet dem.
 
Og hvad hun har lært af af miste.
 
Og hvad hun har fået i stedet for.
 
*
 
1000 tak for støtten fra jer - og for de mange dejlige, søde ord om mit arbejde med DANSKE HJERTER.
 
Det varmer.
 
Den kontante støtte til de mange udgifter til at udgive denne podcast betyder, at jeg begynder at tro på, at hjerternes podcast ikke begynder at gå på vinterpause, men kan fortsætte uge efter uge, som den har gjort i nu halvandet år.
Helt gratis.
Til spejling, pejling og inspiration.
* 
Skal mit con amore-kærlighedsprojekt kunne fortsætte, er det imidlertid vigtigt, at vi fortsætter med at gøre det her sammen. 
Det vil derfor betyde utroligt meget, hvis DU vil støtte DANSKE HJERTER med et bidrag - stort som lille - på min MobilePay på nummeret
 
21.22.23.64
*
Der findes ingen andre podcasts som DANSKE HJERTER derude - og jeg håber at du vil bidrage til, at den også udkommer i november og december og januar, februar, marts, april, maj og så videre …
 
Af hjertet tak for din opbakning.
 
Du gør en kæmpestor forskel.
 
*
Hvis du repræsenterer en virksomhed, som kunne tænke sig at være sponsor og stå på mål for kvalitet og nærvær og støtte DANSKE HJERTER, så skriv til mig på denne mailadresse:
 
kontakt@danskehjerter.dk
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Tears in Heaven'/Eric Clapton (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Mable'/Timothy Infinite
(Epidemic Sound Music License)

Den 8. oktober 2025 ændrede livet sig for altid for Rasmus.

Det var den dag, hvor han mistede sin storebror Kasper.

40-årige Kasper lukkede sine katte ud og lod telefonen blive hjemme, da  han kørte afsted i sin lille røde bil. 

Og ved Kærbølling Bakker ved Bredsten vest for Vejle tog han sikkerhedsselen af, satte farten op til 100 kilometer i timen og svingede over i modsatte side af vejen, hvor han kørte frontalt ind i en stor lastbil.

Kasper var død på stedet.

Chaufføren i lastbilen kom intet fysisk til - men fik naturligvis et chok. 

*

De to brødre kommer fra et hjem og en opvækst præget af en alkoholisk far og en kuet mor. 

Et hjem, hvor fysisk afstraffelse var hverdag, men hvor det psykiske pres var næsten værre.

De levede nemlig i en konstant undtagelsestilstand, hvor de altid skulle aflæse fars humør. 

Og det efterlod dybe ar, især på Kasper, der som den ældste af tre børn stod model til det i flest år.

*

‘Da min bror blev alvorligt syg, forstod jeg det ikke. I mine øjne var han jo altid den stærke storebror. Min manglende indsigt i hans sygdom drev os fra hinanden.’

‘Jeg fik børn og hus, mens Kasper kæmpede mod sit hoved. Efter flere svære år røg vores forhold på pause, og der var fem år uden kontakt frem til hans død’, fortæller 38-årige Rasmus Bredahl Hansen, der siden dén formiddag i oktober sidste år selv har kæmpet med at stå oprejst i sit eget liv.

’Da jeg fik beskeden om hans død, stod jeg til et skolearrangement med mine drenge. Jeg tænkte, at jeg ikke havde tid til at stå stille. Med egen virksomhed, fire børn og hus fortsatte jeg bare, som om intet var hændt, og jeg fortalte ingen om den rigtige årsag til Kaspers død. Kaldte det bare en trafikulykke.’

*

Men onsdag den 3. december 2025 væltede Rasmus’ verden.

Han brød sammen hos krisepsykologen og græd uafbrudt i tre dage.

‘Mit sind blev så mørkt, at jeg for første gang forstod min brors kamp. Jeg mistede kontrollen over mit liv og blev efterladt handlingslammet. Siden har mine fire sønner mellem 2 og 10 år set sider af deres far, som de aldrig tidligere har set, når jeg pludselig har ligget hulkende i fosterstilling på gulvet.’ 

*

’Mine egne selvmordstanker kom i december. Tingene fyldte mere og mere, og de sorte tanker voksede inde i mit hoved. Tanker om, at det fandeme bare var meget nemmere, hvis jeg ikke var her, for så skulle jeg ikke håndtere alt det her. Alle har det bedre uden mig.’

‘Det er jo egentlig ikke, fordi jeg har lyst til at dø, men når ens sind bliver så mørkt, og alting føles så uoverskueligt, så virker det som en let løsning. Så skal jeg ikke bekymre mig længere.’

*

Hvis DU er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på alle årets dage mellem klokken 11 og 05 på telefon 70 201 201.

*
Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026.
Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 
 
21.22.23.64
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens)
'Fire and Rain'/James Taylor (KODA-licens)
'Down the Current'/Timothy Infinite (Epidemic Sound Music License)