Danske Hjerter

Dette er anden del af historien om 35-årige Carina Egebæk, som gennem hele sit liv lige fra lille pige forsøgte at redde sin far fra hans alkoholmisbrug.
 
Hvis du endnu ikke har hørt del 1, så vil jeg foreslå, at du går tilbage til den foregående episode fra sidste fredag og lytter til den.
 
*
 
I denne anden og sidste del af samtalen fortæller Carina om, hvordan hun fortsat kæmper alt, hun kan, for at få Lars - hendes far - til at lægge øllene og vodkaen på hylden.
 
Og vi taler om, hvad hendes opvækst og liv har betydet for hende.
 
Carina har gennem hele sit liv følt, at hun skulle være helten, være den perfekte pige - være fikseren, som klare problemerne, og hun har følt, at hele hendes identitet var ‘Alkoholikerens datter’ - det var hendes label.
 
 Men det vil hun ikke være længere.
 
 Dén mærkat skal rives af.

*
 
Carina har nu også fået en ADHD-diagnose.

En diagnose, som hjælper hende .- og hun havde ønsket, at hendes far havde fået, og ville have modtaget, den samme hjælp.
 
For hun tror, at også han havde ADHD.
 
*

I dag bruger kvinden fra domkirkebyen sin fortid og sin historie til at oplyse og hjælpe andre.
 
På dén måde giver hendes fars liv og skæbne nemlig mening.
  
*

Har du endnu ikke hørt de første næste 200 episoder af DANSKE HJERTER, så check dem ud.
 
Der er masser af stærke, ærlige, modige og rørende menneskeskæbner, som vi alle kan lære af.

*

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Af hjertet tak, fordi at du lytter med - det betyder meget for mig.
 
Husk endelig at abonner på Danske Hjerter, og giv også gerne podcasten en anmeldelse på Spotify eller Apple Podcast, eller hvor du hører den.
 
Og hvis du vil medvirke til, at jeg kan fortsætte dette con amore-kærlighedsprojekt, så del meget gerne podcasten i hele dit netværk.
 
Med din familie, dine venner, dine kolleger og dine naboer.
 
Så gør du en stor forskel.
 
*

Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til på min MobilePay på:

21.22.23.64

Du kan også støtte på dette link:

www.buymeacoffee.com/booestlund 

Af hjertet tak. 

*

Vil du fortælle din historie, eller kender du én med en speciel historie, vi andre kan lære af at høre - positiv såvel som negativ - så skriv til: 

kontakt@danskehjerter.dk

*

Vært: 
Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Matilda'/Harry Styles (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
(Epidemic Sound Music License)

I fredags var det 25 år siden, verden forandrede sig.
Den 11. september 2001 fløj to passagerfly ind i World Trade Center i New York. 

Et tredje ramte Pentagon. 

Et fjerde styrtede ned i Pennsylvania. 

Næsten 3000 mennesker mistede livet - og millioner af mennesker over hele verden husker stadig præcis, hvor de var, da de hørte det.

*
I dette søndagsbrev tager jeg udgangspunkt i en tegning lavet af otteårige Anne-Katrine tre dage efter angrebet. 

På ternet papir tegnede hun de brændende tårne, røgen, flyet - og de små tændstik-mennesker, der faldt.
Et barns forsøg på at forstå det, de voksne endnu ikke havde sprog for.

*
Men episoden handler ikke kun om terrorangrebet som historisk begivenhed.
Den handler om den verden, der kom bagefter.
Om frygt. Om mistillid. Om overvågning. Om kropsvisiteringer, sikkerhedskontroller og frihed, der langsomt blev byttet for tryghed. Om hvordan terror ikke kun dræber mennesker, men også forsøger at plante mistillid mellem de levende.

*
Og så handler søndagsbrevet om det, der trods alt overlevede:
Medmenneskeligheden. De sidste telefonopkald. Brandfolkene, der gik op ad trapperne, mens andre flygtede ned. Mennesker, der bar hinanden. Mennesker, der bad sammen. Mennesker, der fortalte hinanden: 'Jeg husker det også'.
Et søndagsbrev om den dag, hvor regnbuen blev grå, men ikke sort.
Og om spørgsmålet, der stadig står tilbage 25 år senere:
Hvad gjorde frygten ved os?

Hvad mistede vi?

Og hvilket menneske ønsker vi stadig at være?

*
Til sidst inviteres I lyttere til selv at dele jeres erindringer:
Hvor var du den 11. september 2001? Hvem ringede til dig? Hvad så du? Hvad frygtede du? Og hvordan forandrede den dag dit syn på verden?

Gå ind i Facebook-gruppen 'Søndagsbrevet og debatten' og fortæl.

*

Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 
21 22 23 64
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

I denne episode møder jeg den 35-årige Carina Egebæk fra Viborg til en stærk og ærlig samtale om en datter, som allerede som lille forsøger at redde sin alkoholiske far. 

En samtale om en kompleks relation, hvor Carina gennem hele sin opvækst og som ung kvinde forsøger at være der for sin far - og det ikke blot som hans datter, men også som støtte i hans kamp.
 
*

Det er fortællingen om en far-datter-relation fyldt med kærlighed, udfordringer og håb om forandring - selv når alt virker håbløst.
 
Men det er også historien om en datter, der føler sig som det beskidte barn, føler sig anderledes, føler sig magtesløs - og det er en beretning om dé sår, som de pårørende til alkoholikere får på både sjæl og krop.
 
*

Denne samtale er i to dele.

Hør anden del på næste fredag.

*
Dette er en reprise, så Danske Hjerters mange nye lyttere også får mulighed for at dykke ned i det store bagkatalog.

Episoden blev offentliggjort første gang den 13. september 2024.

*

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Af hjertet tak, fordi at du lytter med - det betyder meget for mig.
 
Husk endelig at abonner på Danske Hjerter, og giv også gerne podcasten en anmeldelse på Spotify eller Apple Podcast, eller hvor du hører den.
 
Og hvis du vil medvirke til, at jeg kan fortsætte podcasten, så del meget gerne podcasten i hele dit netværk.
 
Med din familie, dine venner, dine kolleger og dine naboer.
 
Så gør du en stor forskel.
 
*
Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, på min MobilePay på 

21.22.23.64

*

Vil du fortælle din historie, eller kender du én med en speciel historie, vi andre kan lære af at høre - positiv såvel som negativ - så skriv til: 

kontakt@danskehjerter.dk

*

Vært: 
Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Fix You'/Coldplay (KODA-licens)
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'September Skies'/Silver Maple
(Epidemic Sound Music License)

*

På Carine Egebæks Instagram-profil retell_egebaek_coaching der hun sin rejse og sin passion for narrativ psykologi og mental trivsel som livsfortæller, coach og mentor.

I denne uges søndagsbrev taler jeg om de tanker, der kan melde sig, når man når et sted i livet, hvor 'en dag' pludselig er blevet til nu.
Efter en sommer med sygdom og kort efter min 70-års fødselsdag standsede jeg i tirsdags ved en skovbegravelsesplads. 

Mellem træer, solstråler, små mindeplader og skovbund opstod en stille eftertanke om livet, døden, den sidste tid - og om hvor jeg en dag skal høre til.

*
Men dette søndagsbrev handler ikke kun om gravsted og død. 

Det handler også om alt det, som vi efterlader.
Om de 60 papkasser med breve, skolehæfter, kassettebånd, kærestebreve, legetøj, fotos og minder, som har fulgt med mig gennem hele livet. 

Om nødvendigheden af at rydde op, sortere, give videre og give slip - ikke af tristhed, men af kærlighed til dem, der en dag står tilbage.

*
For måske er oprydning også en kærlig handling. 

Måske er det at tage stilling en måde at leve mere frit på. 

Og måske kan man gemme historien uden nødvendigvis at gemme alle tingene.

*
Denne episode handler om skoven, døden, livet, alderdommen, kasserne - og om at gøre sig klar uden at give op.
Til sidst stiller jeg som altid spørgsmålene videre til jer lyttere:
Har du forberedt dig? 

Ved dine nærmeste, hvad du ønsker? 

Og hvad ligger der i dine egne kasser, som det måske er tid til at åbne?
*
Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 
21 22 23 64
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Last Words of a Shooting Star'/Mitski (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

Mikkel Kjerstein fra Aalborg er 39 år gammel. Han er musiker, yogalærer og tidligere misbruger.
Mikkel voksede op med voldsom allergi, astma og atopisk eksem. Han var allergisk over for næsten alt. Fødevarer, dyr, pollen, støv, sollys. 
I perioder kunne han ikke engang være ude i dagslys, fordi hans hud kløede, blødte og brændte — og hans  selvværd forsvandt tidligt.
*
Mikkels forældre gjorde alt, hvad de kunne: Kostomlægninger, behandlinger, forbud. 
 
Men intet hjalp. 
Han følte sig forkert, begrænset og uden håb, og allerede som 12-årig begyndte Mikkel at drikke for at dulme smerte og frustration. 
Det blev begyndelsen på 22 års misbrug af alkohol, kokain, ritalin og hash — alt sammen i jagten på at føle sig ‘rigtig’ - føle sig sej og elsket.
*
Udadtil havde Mikkel styr på tingene. Han var skolelærer og spillede musik i anerkendte bands.
Men indeni var han knust.
‘Jeg kastede op og sked blod. Jeg besvimede i druk og slog mit hoved — og så tog jeg på værtshus igen. Min hud var et helvede, mit liv var overlevelse, og mit selvbillede var ødelagt. Jeg troede, jeg var dømt …’
*
Men som 33-årig - for seks år siden - kom Mikkel i behandling og blev clean.
Og da rusen forsvandt, begyndte nordjyden at lede
Efter noget mere. Noget dybere. Noget ægte.
Han fandt yoga. Først som en praksis. Siden som et kald.
Kundalini Yoga tændte noget i Mikkel — en varme, en glæde, en følelse af forbundethed.
Han mærkede endelig håb. For første gang i hans voksne liv, og han tog en uddannelse og begyndte at undervise.
*
I starten forsvandt hans eksem.
Men den kom igen — sammen med frygten. Kontrollen. Besættelsen. Og Mikkel blev fanatisk med kost, kosttilskud, regler.
Han isolerede sig. Sad i mørke rum og søgte løsninger på nettet. Tænkte kun på sygdom og symptomer. Han levede i konstant alarmberedskab.
*
Men så begyndte Mikkel at meditere. Ikke bare lidt. Han gjorde det til en daglig praksis.
Først yoga — så meditation. Hver morgen. Og langsomt, dag for dag, ændrede noget sig.
Mikkel begyndte at mærke fred. Ikke udenpå. Indeni. Han sad igennem ubehag, kriblen, gamle traumer.
Og så — en dag — kunne Mikkel holde følelsen.
Han følte sig hel.
*
Og så skete miraklet.
Mikkel — som ikke engang turde gå udenfor i dagslys — tog sin yogamåtte med ud i solen.
Og lavede yoga.
Uden smerte. Uden kløe. Uden panik.
Og han har gjort det hver dag lige siden.
*
I dag er Mikkel atter begyndt at høre punkmusik - og skrive sange.
‘Det føles som om, alle brikkerne falder på plads. Alt, hvad jeg har været igennem, giver pludselig mening. Det var ikke spildt. Det var min vej. Jeg føler mig fri. Jeg føler mig stærk. Og vigtigst af alt: Jeg føler mig hel.’
* 
Dette er en reprise, så Danske Hjerters mange nye lyttere også får mulighed for at dykke ned i det store bagkatalog.

Episoden blev offentliggjort første gang den 23. juni 2025.
 
*
Ethvert bidrag, stort som lille, til at producere denne podcast, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64
*
Vært: 
Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Helhjertet'/Michael Falch (KODA-licens)
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'Summer Dazes'/Baegel 
(Epidemic Sound Music License)