Danske Hjerter

Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live.
 
For hun har prøvet det hele.
 
Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord.
*
Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987.

For næsten 40 år siden.
 
Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød:
'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.'
*
 
Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem. 
Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension.
 
Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer. 
*
Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder. 
I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor.
*
Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende.
‘Sandra reddede  sin mors liv utallige gange.
* 
Hendes teenageår var en kamp. 
Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op.
Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem.
Hun overvejede ofte selvmord.
*
Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude.
Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren.
Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder.
Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater.
*
Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier.
For Sandra har valgt offerrollen fra.
 
Og livet til.
 
Som mønsterbryder.
Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie
 
Som hun siger:
'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...'
*
I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal.
 *
Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

Du kan også støtte på dette link:
https://buymeacoffee.com/booestlund
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens)
'Hymn for Piano'/Victor Lundberg
'Last to Leave'/Victor Lundberg
(Epidemic Sound Music License)

Hun blev først kaldt modig.
Så blev hun kaldt løgner.
Først helt.
Så skurk.
I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de disse dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024.
Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel.
*
Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår.
Det er en samtale om mennesket bag overskriften.
En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på.
*
Amira siger selv:
'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.'
Hun siger også:
'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.'
Og:
'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.'
*
I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar:
'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.'
'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' 
*
Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er.
Og hun skjuler sig stadig.
'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.'
*
For mig er det her ikke en samtale, der frikender.
Og ikke en samtale, der fælder.
Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele.
Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid.
Det er en samtale, der spørger:
Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta?
*
Selv siger Amira:
'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.'
*
Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. 
*
Hør anden del af min samtale med Amira i denne episode.
Første del kunne du høre i går i episode 183.
*
Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts.
Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64
Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. 

*

Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens)
'Season of Love'/Gamma Skies
(Epidemic Sound Music License)

Hun blev først kaldt modig.
Så blev hun kaldt løgner.
Først helt.
Så skurk.
I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de kommende dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024.
Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel.
*
Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår.
Det er en samtale om mennesket bag overskriften.
En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på.
*
Amira siger selv:
'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.'
Hun siger også:
'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.'
Og:
'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.'
*
I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar:
'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.'
'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' 
*
Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er.
Og hun skjuler sig stadig.
'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.'
*
For mig er det her ikke en samtale, der frikender.
Og ikke en samtale, der fælder.
Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele.
Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid.
Det er en samtale, der spørger:
Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta?
*
Selv siger Amira:
'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.'
*
Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. 
*
Hør første del af min samtale med Amira i denne episode.
Anden del kan høres i morgen i episode 184.
*
Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts.
Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64
Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. 

*

Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Season of Love'/Gamma Skies
(Epidemic Sound Music License)

I går fyldte jeg 70 år.
Det er et mærkeligt tal. 

Ikke fordi jeg føler mig som 70 indeni. Det tror jeg faktisk ikke, ret mange gør.

Indeni er vi på en eller anden underlig måde stadig mange aldre på én gang.
*

Jeg kan stadig mærke drengen. Den unge mand. Faren. Journalisten. Den forelskede. Den bange. Den stædige. Den nysgerrige. Den, der stadig tror, at der er noget mere at forstå.
De er der alle sammen endnu.
Men kroppen, kalenderen og dåbsattesten har deres egen måde at tale på. Og de er ikke altid lige diplomatiske.

*
70 år.
Man siger tallet, og så står det der. Som en milepæl. Eller en mur. Eller måske bare som en bænk ved vejen, hvor man et øjeblik sætter sig, trækker vejret og ser sig tilbage.
Jeg tror ikke, jeg har lyst til at kalde det alderdom. Ikke endnu. Men jeg har heller ikke lyst til at lade som om, det bare er et tal.
For det er det ikke.

*
Alder er ikke bare et tal. Alder er erfaring. Alder er tab. Alder er taknemmelighed. Alder er mennesker, man ikke længere kan ringe til. Alder er døre, der lukkede. Men også døre, man aldrig havde set, hvis ikke man var nået hertil.
Og måske er 70 også det sted i livet, hvor man for alvor begynder at forstå, at man ikke er udødelig.
Ikke bare som en tanke. Ikke bare som noget, man godt ved oppe i hovedet. Men som noget, der begynder at sætte sig i kroppen.
*

Denne uges søndagsbrev handler om at blive 70 - og erkende, at tiden er kommet, hvor jeg er nødt til at vælge vælge fra.

*
Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson.
Det sætter jeg utroligt stor pris på.
Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen.
'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts.
*
Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 
21 22 23 64
*

Du kan også støtte mit arbejde her:
https://buymeacoffee.com/booestlund
Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed.
*
Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast.
*
Vært: Bo Østlund
*
Musik:
'Når Jeg Bli'r Gammel'/Gnags (KODA-licens)
'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg
(Epidemic Sound Music License)

På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn,  sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983. 

Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden.

Og om en måned fylder Søren 14 år.

*

Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads.

Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet.

Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer.

Det er dette også.

*

Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær.

Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg.

En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby.

En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet.

*

Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse.

Søren kan aldrig gøre det godt nok.

Han gør alt forkert, synes han far.

Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø.

*

I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde.

Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma.

Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice.

Men det var aldrig hans drøm.

*

Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord.

Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham.

Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation.

På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet:

'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..' 

*

Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i denne episode af min podcast Danske Hjerter.

En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder.

*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 
'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton
(Epidemic Sound Music License)
*
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på  70 201 201.